









Duftprofil - Resinous
Resinous er duftprofilen for dig, der elsker varme, dybe og harpiksagtige dufte. Her finder du blandt andet frankincense, myrra og elemi, der spænder fra tørre, træagtige og let røgelsesprægede noter til overraskende friske nuancer af citrus og krydderier.
Harpiksdufte har en særlig evne til at skabe dybde og karakter i saunagus. Mange fungerer som bundnoter, der bliver hængende længere og giver modspil til de mere flygtige citrus- og urtedufte. De er oplagte til både rolige, sanselige gusoplevelser og temaer inspireret af natur, historie og gamle ritualer.
Fra træets harpiks til æterisk olie
Harpiks er et fascinerende naturmateriale, som visse træer udskiller, blandt andet når barken beskadiges. Den aromatiske masse kan indsamles og forarbejdes til forskellige duftprodukter.
Frankincense og myrra har været værdifulde handelsvarer i tusinder af år og har blandt andet været anvendt som røgelse i religiøse ceremonier. Deres karakteristiske aromaer har derfor en lang historie, som rækker langt ud over moderne duftproduktion.
Ved dampdestillation af harpiks kan man udvinde de flygtige aromatiske forbindelser og fremstille æteriske olier. Processen kræver betydelige mængder råmateriale. Til fremstilling af blot 1 kg frankincenseolie bruges typisk mere end 20 kg harpiks.
Det er også værd at kende forskellen på harpiks og røgelse. En æterisk olie fra frankincense dufter ikke nødvendigvis som brændende røgelse. Den kan tværtimod have overraskende friske noter af citron, peber og nåletræ.
Sådan bestiller du
Her finder du Esenseras udvalg af harpiksprægede æteriske olier. Størrelserne varierer fra olie til olie, og du vælger selv den ønskede duft og størrelse. Vi hjælper gerne med vejledning.
Bestillingsvare: Flere af produkterne bestilles hjem efter ordre med op til 10 dages leveringstid. Enkelte dufte kan have længere leveringstid på grund af sæson eller tilgængelighed. Vi kontakter dig, hvis det gælder din bestilling. Se her hvilke Esensera dufte vi har på lager - dufte på lager.
Brug for flere oplysninger om produktet, kontakt os på:
Kvalitet der holder til høj belastning og daglig brug















































